betamax-ad10. november 2015 blev enden på hvad de fleste nok troede, allerede var en saga blot.

Sony i Japan har dags dato proklameret, at de indstiller produktionen af Betamax kassetter. Betamax døde ellers officielt som format for små 30 år siden, da VHS vandt den store formatkrig, og blev det foretrukne videoformat til hjemmemarkedet. Historien lyder, at det var pornodistributørernes prioritering af VHS-formatet, der blev døden for det ellers teknisk noget bedre Betamax-format. Men Sony har altså holdt ved, og bånd og ekstraudstyr har været i handlen i Japan – indtil nu.

Marts 2016 stopper Sony officielt maskinerne, og den sidste kassette forlader samlebåndet. Men skulle maskinerne få en revival, ligesom vinylen, så er der hjælp at hente. De noget dyrere, men stort set identiske Betacam SP-bånd til professionelt brug, kan nemlig med fordel bruges i Betamax-maskinerne. Dog skal du nok handle hurtigt, hvis du vil sikre dig bånd til dine fremtidige TV-tapninger, for de fleste produktionsselskaber har allerede skrottet tonsvis af Betacam-kassetter. Men ligger de stadig inde med nogen, er de med sikkerhed mere end villige til at forære dem væk.

Lad mig slutte med et nostalgisk tilbageblik på Betamax’ storhedstid – en undervisningsfilm for sælgere af Sony Betamax.

R.I.P

Kategorier: BLOGForside

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *