Bedst som vi alle troede at klaptræet nu var ved at være en museumsgenstand, i takt med at produktionen overgår til video- og digitale formater med billede og lyd i sync og optaget på samme medie, så fik det alligevel en renæssance. Dette er sket i forbindelse med de såkaldte DSLR-kameraers indtog.
Disse kameraer er nemlig ikke oprindeligt tænkt som deciderede videokameraer, men som stillbilledkameraer med en videooptagefunktion. I midlertidigt har flere af modellerne vist sig fortrindelige som videokameraer, særligt grundet deres høje brændvidde, der giver mulighed for meget lav dybteskarphed, og at de ofte kan lave imponerende optagelser selv ved meget lidt lys.
Imens DSLR-kameraerne byder på mange billedmæssige kvaliteter, så ser det noget anderledes ud med lydoptagelse på disse kameraer. Nogle kameraer har godt nok mulighed for ekstern tilslutning af mikrofon, men dette sker via et ubalanceret jackstik, og den interne mikrofon er sjældent brugbar til andet end følgelyd. Deraf opstår behovet for ekstern lydoptagelse – og dermed kommer brugen af et klaptræ til at synkonisere efter ind i billedet.
Der findes flere apps til f.eks. IPad, som kan bruges som klaptræ. En af de lidt dyrere er det meget anvendte MovieSlate®, der giver mulighed for at synce iPad’en op med tidskoden fra f.eks. en harddiskoptager.
Til mindre produktioner, hvor man er frisk på efterfølgende at klare synkroniseringen af lyd og billede udelukkende på baggrund af script og annoncering, kan det klassiske klaptræ fint anvendes. Et sådanne fås netop nu til 20 kroner i Tigerbutikkerne. Det mangler godt nok magnet mellem de to stykker træ der udgør klappet, hvilket på professionelle klaptræ bruges for at undgå dobbeltklap. Men med lidt gør-det-selv snilde skulle det nok være muligt at bore et par huller og lime et par magneter heri.
0 Kommentarer