Jeg har for nyligt købt mig en Nexus 7. Fantastisk Android-tablet der i sig selv fortjener et indlæg om alle dens fremragende funktioner (det må jeg skrive i nær fremtid). En ud af mange grunde til at jeg ikke købte en iPad, er den yderst kluntede udveksling af filer, hvor alt skal gå via iTunes. Sådan forholder det sig nemlig ikke med Nexus 7. Her kan jeg bare stikke det medfølgende usb-kabel i PCen, og så har jeg direkte adgang til hele filstrukturen på min Nexus, og kan kopiere filer direkte mellem computer og tablet.
Men når nu min tablet alligevel er koblet til mit hjemmenetværk, så kunne det jo være smart, om jeg kunne overføre filer ‘kabelløst’ via WiFi. Dette kan naturligvis også sagtens lade sig gøre. I app-store fandt jeg det fantastiske gratisprogram “Airdroid“. Med programmet installeret og kørende i Android kan man, ved at indtaste en ip-adresse i browseren på sin computer, få adgang trådløst til hele filstrukturen på tabletten og nemt kopiere filer trådløst.
En af de bedste gratis-apps jeg endnu har set.
0 Kommentarer